HVAD SKER DER DERUDE?

Kampagne for at flere skal døbes

Sammen med Grundtvigsk Forum og forlaget Eksistensen har Folkekirken indledt en kampagne for at få

flere børn døbt. Hvis man ønsker at deltage i kampagnen, kan man gøre det gennem projektmedarbejder

Sacha Kondrup på daab@menighedsraad.dk

Antallet af barnedåber har været faldende i de senere år. Og det kan blive et problem for Folkekirken, idet

de udøbte børn kun bliver medlemmer, hvis de selv senere melder sig ind.

Ifølge Kristeligt Dagblad meldte cirka 3.000 sig ind i 2015. I Vesterbro Sogn i København skulle 20 ud af

100 konfirmander døbes inden konfirmationen.

I Kristeligt Dagblad for 18, april 2016 foreslår sekretariatsleder Hans Grishauge, Vartov, i øvrigt, at man

kan melde sig ind i Folkekirken uden at være døbt. Ønsket har dog ikke fået større tilslutning.

 

Folkekirken står ikke svagt i byerne

Det er en almindelig opfattelse, at Folkekirken står svagt i de større byer. Men opfattelsen er ikke rigtig,

skriver Kristeligt Dagblad den 3. marts 2016 i artiklen »Folkekirken har godt fat i landets større byer«.

I Esbjerg og Randers er således 84 procent medlemmer, mens andelen for Aalborg, Esbjerg og Kolding er

81 procent og i Horsens 80 procent.

I København er andelen kun på 57 procent, men det skyldes først og fremmest det store antal indvandrere

i bykommunen.

 

Udgifter og indtægter svarer til hinanden

På baggrund af en folketingsbeslutning har Kirkeministeriet oplyst, at Folkekirken i 2015 modtog

724 millioner kroner fra staten til blandt andet løn til præster og biskopper. Men samtidig brugte Folkekirken

773 millioner på at løse opgaver for staten i form at vedligeholdelse af kirker, kalkmalerier m.v.

Det oplyste Politiken for 14. januar 2017 i artiklen »Kirken giver, kirken tager«

 

Norske præster får ikke længere løn fra staten

Siden den 1.Januar 2017 har de norske præster ikke længere fået løn fra staten, idet det statslige tilskud ændres til et årligt tilskud. Det sker som led i en reform, der blandt andet indebærer, at den norske kirke ikke længere skal betegnes som statskirke, men som folkekirke.

Det oplyser Kristeligt Dagblad den 17. december 2016 i artiklen »Norge dropper løn til præster fra staten.«

 

Vissing får landets første udealter

Vissing ved Hadsten har kun en lille kirke. Til gengæld har landsbyen nu fået Danmarks første udealter. Det

blev indviet ved en gudstjeneste søndag den 12. juni 2016, hvor biskop Henrik Wigh-Poulsen prædikede for

cirka 150 mennesker.

Altret er bygget på baggrund af et cirkulære, der gør det muligt at holde gudstjenester andre steder end i kirkerne. Det er bygget af kunstneren Ulla Salling-Mortensen fra Højbjerg, og det har kostet 225.000 kroner.

Pengene er skaffet fra blandt andet Farvskov Provsti, ELRO-fonden og Lag-samarbejdet mellem Randers og

Favrskov.

 

Hvordan skal kirkegårdene være?

I de senere år er der på alle kirkegårde opstået tomme gravsteder, fordi kistebegravelser afløses af urnenedsættelser.

I Menighedsrådenes blad for februar 2016 tages problemet op i artiklen »Kirkegårde med flere rum«. kirkegårdskonsulent Susanne Wagner advarer i artiklen mod, at man blot gør kirkegårdene til parker. De skal

fortsat være et sted for folk, der vil mindes deres afdøde, Under alle omstændigheder er det vigtigt, at menighedsrådene får lavet udviklingsplaner for deres kirkegårde, siger Susanne Wagner, der også siger,

at man overvejer at have særlige områder, hvor der kan være sammenkomster og kulturelle aktiviteter.

Christian Langballe fra Dansk Folkeparti er i øvrigt gået ind for, at staten kan yde et tilskud, som kan gøre vedligeholdelsen af gravstederne billigere.

 

Kommentar til en Kampagne

Ateisternes kampagne for udmeldelse af Folkekirken kunne blandt andet ses på busser, hvilket fik

Mette Dreyer til at lave denne tegning, som blev bragt i Politiken den 13. april 3016.

Sven Skovmand

Del dette: